GLADSAXE:DOX
Verdens bedste dokumentarfilm - lige her i Gladsaxe.
Bibliografen og CPH:DOX har skræddersyet et program til festivalen; GLADSAXE:DOX.
Festivalen finder sted 19. til 25. marts og kan byde på 5 spændende film. Film der inviterer os ud i verdens hjørner og helt ind i virkelige menneskers liv.
Husk også, at man året rundt kan se gode dokumentarfilm i Bibliografens helt egen Dokumentarklub.

Program:
Læs mere om de enkelte film og køb billetter længere nede på siden.
Onsdag 19 marts kl. 19.30 GLADSAXE: DOX åbningsgalla: Facing War + livestreamet debat.
Fredag 21. marts kl. 20.00 Miyazaki - Spirit of Nature med oplæg ved Christian Monggaard
The human race
- Tid og billetsalg kommer snart!
Mandag 24. marts kl. 18.00 Mr. Nobody mod Putin med oplæg ved Leif Davidsen
Tirsdag 25. marts Hærvejen med besøg af forfatter Steffen Jacobsen
Facing War
Onsdag 19. marts
+ livestreamet debat.
CPH:DOX åbningsgalla 2025 bliver sendt live i et stort antal biografer i hele landet, hvor du ud over verdenspremieren på ‘Facing War’ kan opleve prominente gæster fra filmen.
Om 'Facing War': Jens Stoltenbergs sidste år som generalsekretær i NATO, filmet med enestående adgang til en af vor tids største politiske ledere midt i en brydningstid. Om storpolitik, om Rusland og Ukraine, og om den rolle, som alliancen skal spille i fremtiden.
Miyazaki - Spirit of Nature
Fredag 21. marts
med oplæg ved Christian Monggaard
Den japanske filminstruktør Hayao Miyazaki har fortryllet verden med sine eventyrlige animationsfilm i mere end 50 år. Film som ’Chihiro og Heksene’, ’Min Nabo Totoro’, ’Princess Mononoke’ og senest ’Drengen og Hejren’ er blevet klassikere elsket af både børn og voksne.
Det er blevet til i alt 11 spillefilm, der sammen med kortfilm, tegneserier m.m. er et imponerende livsværk fyldt med personlige og ofte selvbiografiske træk. Miyazakis film har ofte rod i det 20. århundredes uro, krige og øko-katastrofer – emner, der i den grad optager den nu 84 år gamle kunstner. Med sine film søger Miyazaki at overvinde både sit eget og samfundets indre mørke, og han gør det igennem magiske verdener fyldt med filmiske vidundere. Især virker Miyazaki interesseret i menneskets forhold til naturen.
I filmen møder vi både kollegaer, familiemedlemmer, filosoffer og antropologer, der alle forsøger at kaste lys over en af vores tids største filmkunstnere.
Filmen introduceres af filmanmelder, forfatter, redaktør og Miyazaki-entusiast Christian Monggaard, der til daglig skriver for Information.
The human race
- Tid og billetsalg kommer snart!
Mr. Nobody mod Putin
Mandag 24. marts
med oplæg ved Leif Davidsen
Pasha er en helt almindelig folkeskolelærer i en lille russisk by. Han er kendt som skolens sjove, kreative og utraditionelle voksne, som eleverne elsker. Men skolens hverdag ændrer sig drastisk, da Putin indfører propaganda og krigsundervisning på skoleskemaet i kølvandet på invasionen af Ukraine. Pasha er ikke helt med på den ide.
Filmen introduceres af selveste Leif Davidsen, der via sit forfatterskab samt stillingen som DRs korrespondent i Moskva har et helt unikt kendskab til og indblik i det moderne Rusland.
Hærvejen
Tirsdag 25. marts
med besøg af forfatter Steffen Jacobsen og instruktøren Jesper Heine Grand
To mænd begiver sig ud på et eventyr på Hærvejen – fra Nordjylland ned til Kliplev Kirke nord for Sønderjyllands gamle grænse. Den ene er født på første klasse, den anden er vokset op på bunden af samfundet. Klasseforskellene er til at tage og føle på, når Prins Joachim følges med den bramfri forfatter og mønsterbryder Steffen Jacobsen. Langs den sagnomspundne, gamle vej igennem et naturskønt Danmark opstår der ærlige samtaler om social arv, ansvar og skæbnetråde. Afstanden mellem dem synes stor, men for hvert skidt kommer de en smule tættere på at udviske forskellene imellem dem. Vandringen gennem Jyllands betagende landskab – fra kyst og hav til hede og skov – bliver en rejse mod en forståelse af både danmarkshistorien og hinanden.