Biografmedarbejder under 18 år til Bibliografen – Gladsaxe Bibliotekerne

Vil du være med til at skabe gode oplevelser i et spændende, travlt og multifacetteret kulturhus? Bibliografen søger en ungarbejder, der har fokus på at skabe gode film og serviceoplevelser.

Bibliografen er et af Gladsaxe Kommunes fem bibliotekstilbud og et unikt kulturhus, hvor folkebibliotek og biograf er smeltet sammen til et samlet hus med fælles betjening. Vi har et dejligt biblioteksrum, en cafe, et film- og medieværksted og to moderne biografsale, hvor vi både viser de nyeste premierefilm og har plads til spændende kultur- og litteraturarrangementer.

Vi har brug for en kollega, der:

  • Er fyldt 16 år og har færdiggjort 9. klasse - eller er lige ved det.
  • Er initiativrig, smilende og hjælpsom
  • Brænder for film og har det i sin natur at tale med folk og yde god service.
  • Har lyst til at betjene biografgæster, sælge biografbilletter, popcorn og kaffe og gå til hånde i biblioteket.
  • Har erfaring med kassebetjening  
  • Har ordenssans og sætter en ære i at der er pænt, rent og ryddeligt omkring dig.

Opgaverne indebærer:

  • Gæstebetjening i biografen, salg og reservering af billetter og salg af varer i kiosken
  • Rengøring og oprydning i kiosk, biografsal og foyer.
  • Lettere biblioteksbetjening - f.eks. sætte bøger på plads, hjælp til print og kopi samt oprydning i bibliotekslokalet.
  • Soignering af toiletter, udeområder og sale mellem forestillinger
  • Klargøring og indluk til sale

Vi søger en initiativrig kollega, der finder det naturligt at tage ansvar og altid har den gode service i centrum. Du er omgængelig, pligtopfyldende og ønsker at bidrage til et godt samarbejde samt en hjemlig og hyggelig stemning for vores gæster. 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra andre servicejobs.

Det praktiske

Du ansættes med en gennemsnitlig arbejdstid på 3-6 timer ugentligt afhængig af, hvad vi konkret aftaler. Der må påregnes skiftende vagter, aften, weekend og skoleferier når der er travlt i biografen.

Tiltrædelse snarest mulig, samtaler vil ske løbende.

Løn og ansættelsesvilkår følger bestemmelserne om ungarbejdere i overenskomst for teknisk servicepersonale.

Send din ansøgning til bibliografenbio@gladsaxe.dk. Ansøgningsfrist onsdag d. 24. april.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Bibliografen Kristina Bolmgreen på 2461 0316.