pratisk information

Handicapforhold

Adgangsforhold:

Hoveddøren til Bibliografen er forsynet med dørautomatik, så man med et tryk på en knap kan åbne dørene til foyeren.

Der er ingen niveauforskelle i Bibliografens bibliotek og cafe. Adgangen til begge biografsale sker ad trapper, men der er handicaplifte til begge sale.

I sal 1 er kørestolspladserne forrest i salen, midt for lærredet.

I sal 2 er kørestolspladserne forrest i salen, midt for lærredet.

De to biografsale har begge teleslyngeanlæg af den nyeste type for hørehæmmede.

Bibliografen har et handicaptoilet med automatisk døråbning, justerbare armstøtter ved toilettet og højdejusterbar håndvask.

 

Censurregler

Bibliografen skal - som alle andre biografer i Danmark - overholde de gældende censurregler.

Det gør vi med glæde - censurreglerne er fornuftige og administreres kompetent af Medierådet, der er en selvstændig institution under Det Danske Filminstitut.

Alle film, der vises ved offentlige forevisninger, skal forevises for Medierådet, hvis man ønsker at vise dem for et publikum under 15 år.

Hvis film ikke bliver censureret, får de automatisk censuren "Tilladt for børn over 15 år".

Medierådet giver hver filmtitel én ud af de fire mulige censurbetegnelser: 

 

 

- Tilladt for alle (ta.)

Filmen må vises for alle uanset alder.

 

- Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år (fr.u.7)

Filmen må vises for alle uanset alder, men Medierådet anbefaler, at børn under 7 år ikke ser filmen.

 

- Tilladt for børn over 11 år (to.11)

Børn under 11 år må ikke se filmen med mindre de er fyldt 7 år og er i selskab med en voksen (dvs. en person, som er fyldt 18 år).

 

- Tilladt for børn over 15 år (to.15)

Børn og unge under 15 år må ikke se filmen med mindre de er fyldt 7 år og er i selskab med en voksen.

Se Medierådets vurderingsdatabase, hvor du kan finde de seneste vurderinger på både film og trailere - Her findes Medierådets vurderingsbase

OBS: I Bibliografen skal man være fyldt 2 år for at blive lukket ind i vores biografsale - undtagen til Baby-Bio.

 

Teknik

 

Bibliografens to biografsale:

 

Sal 1

Antal sæder: 212 + 4 kørestolpladser

Lærredets størrelse: 10 m x 4,4 m (44 m2)

Billede: Dolby Digital 2K + 3D + HFR

Lyd: Dolby Digital 7.1

Teleslynge: Ja

Handicapadgang: Ja

 

Sal 2

Antal sæder: 98 + 4 kørestolpladser

Lærredets størrelse: 8,2 x 3,5 meter (28,7 m2)

Billede: Dolby Digital 2K + 3D + HFR

Lyd: Dolby Digital 7.1

Teleslynge: Ja

Handicapadgang: Ja